Måling eller beregning af støj?
Støj fra virksomheder. Hvorfor al den computerberegning? Hvorfor måler I det ikke bare? Det må da være mere præcist?
I Danmark har det siden 1993 været betragtet som lige så sikker dokumentation at udføre en beregning af støj som en egentlig måling. Men vi akustikere møder ofte tvivl om, hvorfor det er sådan. I det følgende bliver metoder samt fordele og ulemper ved hhv. måling og beregning behandlet.
I de fleste sager om støj fra virksomheder (udført i dette årtusind) er støjbelastningen i miljøet fastlagt ud fra en beregning. Støjberegning kaldes ofte ”støjkortlægning” fordi det med computer er hurtigt at udføre beregning i mange punkter, så man kan angive resultaterne som farvelagte støjkonturer, der beskriver støjen overalt i omgivelserne.
Uanset om en støjbelastning er fastlagt ud fra en måling eller en beregning, så er det samme støjgrænser, der gælder. Støjgrænserne er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Bemærk, at ”støjvejledningen” i 2026 er 42 år gammel - støjgrænserne er ikke noget der sådan ændrer sig.
Brug de orange pile til højre/venstre til at bladre i mine slides med:
- Beregningsmetoden
- Kildestyrke
- Lydudbredelse
- Resultat
- Fordele ved at beregne/kortlægge støjen
- Fordele ved at måle støjen direkte hos nabo
Der er i alt 7 slides, der på et overordnet niveau giver et indblik i støjkortlægningens mysterier. Alle vejledninger mm. på støjområdet er offentligt tilgængelige. Du kan finde dokumenterne på referencelaboratoriet.dk - og du er altid velkommen til at kontakte Miljøakustik.
Slide 1/7


Beregningsmetoden
Støjkortlægning er det samme som beregning af ekstern støj udført for et stort antal punkter oftest rapporteret som farvelagte støjkonturer
Støjberegninger skal udføres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 “Beregning af ekstern støj fra virksomheder”. Metoden kaldes også ”Den fælles nordiske beregningsmodel” og på engelsk: ”General prediction method”. Vejledningen kan læses og downlades fra Miljøstyrelsen her.
I praksis udføres alle danske støjkortlægninger med beregningsprogrammet SoundPLAN®, hvor beregningsmetoden er bygget ind i. SoundPLAN® gør det muligt at hente digitalt kortmateriale med placering af bl.a. bygninger og veje samt luftfotos og lave lækker resultat-grafik samt gemme beregningsmodeller, så de senere kan opdateres, hvis virksomhedens forhold eller støjkilder ændrer sig.
Bemærk at både rapporter der omhandler beregninger udført jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 “Beregning af ekstern støj fra virksomheder” og rapporter der omhandler direkte målinger jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 “Måling af ekstern støj fra virksomheder” kan mærkes "Miljømåling - ekstern støj".
Beregningsmetoden består af to led, der behandles på de første tre slides:
Måling af støj tæt på støjkilden, kildestyrke
Beregning af, hvordan udbredelsen fra kilde til beregningspunkt påvirker støjen
Resultatet er en sum af kildestyrke + udbredelse
Slide 2/7

Kildestyrke
Fastlæggelse af støjen fra hver enkelt af virksomhedens støjkilder
Beregningsmetoden fra 1993 beskriver i detaljer, hvordan man ud fra lydtrykniveauet tæt på støjkilden bestemmer kildestyrken for hver støjkilde. Lydtrykniveauet (ofte blot kaldet lydniveauet eller støjniveauet) er den værdi for lydens styrke, der kan måles med en lyd(tryk)måler.
Kildestyrke er det samme som lydeffektniveau, og den engelske betegnelse er ”sound power level”. Kildestyrke er et effektniveau, ligesom varme-effekten af en radiator, der som kildestyrke måles i watt. Tilsvarende kan man betragte det lydtrykniveau, man måler, ligesom temperaturen i et rum opvarmet af en radiator.
Jo længere væk fra en støjkilde man måler, jo lavere bliver lydtrykniveauet. For at beregne kildestyrken skal man vide noget om afstanden til støjkilden og omgivelserne omkring støjkilden.
Lydudbredelsen er afhængig af hvilke frekvenser støjkilden udsender. Derfor måles støjen i frekvensbånd, når kildestyrken bestemmes
Til almindelig information er lydtrykniveauet ca. 11 dB lavere én meter fra en lille støjkilde end kildestyrken målt i dB. Lydeffekt, LWA, er ofte angivet på maskiner, som fx plæneklippere eller rendegravere.
Når støjkilderne er identificeret og kildestyrkerne bestemt, indsættes dette i SoundPLAN, og man er (efter lidt mere benarbejde) klar til at beregne støjen i omgivelserne.
Slide 3/7

Lydudbredelse
Transmissionsvej - lydens vej fra kilde til beregningspunkt
Lyden fra støjkilden kommer til beregningspunktet ved at følge transmissionsvejen. Hvordan lydudbredelsen er i transmissionsvejen afgør hvor meget lyd fra støjkilden, der ankommer til beregningspunktet. Ved beregningen opdeles støjen i forskellige frekvensbånd.
Ved beregning af lydudbredelsen indgår følgende størrelser:
- Afstand
- Terrænoverflader, der enten kan være hårde (fx vand, asfalt) eller bløde (fx jord)
- Reflekterende genstande fx bygninger
- Skærmende genstande fx bygninger og støjskærme
- Luftens lydabsorption
- Bevoksning, der dog i praksis sjældent har betydning
Summen af alle de ovennævnte størrelse (angivet pr frekvensbånd) giver den samlede korrektion for transmissionsvej.
Slide 4/7

Resultat
Summen af støjbidragene i hver beregningspunkt
Som beskrevet på de foregående slides fremkommer resultatet af støjberegningen i hvert beregningspunkt, som støjbidraget fra hver af virksomhedens støjkilder. Støjbidraget er kildestyrken for hver støjkilde korrigeret for lydudbredelsen. Det samlede støjniveau i hvert beregningspunkt er energi-summen af støjbidragene.
Ved en beregning er det et meget nyttigt mellemresultat, at man får adgang til støjbidragene fra hver enkelt af virksomhedens støjkilder. Dette kan bruges til at identificere de mest betydende støjkilder i beregningspunkter i forskellige retninger - meget nyttigt, hvis man gerne vil løse et støjproblem.
På de næste slides kigger vi på fordele og ulemper ved at beregne eller måle.
Det er dokumenteret (og det er også Miljøakustiks erfaring) at hvis beregningen er udført korrekt, så vil man i reglen altid måle støj, der svarer rigtig godt til det beregnede.
Slide 5/7

Fordele ved at beregne støjen
- Planlægning. Støjen kan beregnes ved planlægning af nye fabrikker og anlæg, hvor det i sagens natur ikke er muligt at måle, når der ikke er noget at måle på.
- Flere driftssituationer. Det er muligt - i samme model - at lave beregninger for forskellige driftssituationer, fx dagdrift og natdrift.
- Medvind. Ved transmissionsveje over 25-50 meter er støjen væsentligt påvirket af vejret. Støjen beregnes altid for "medvind i alle retninger". Uanset om der måles eller beregnes, så skal støjen bestemmes, når der er medvind fra støjkilde til måle/beregningspunkt. Dvs. at der kan gå ret lang tid (og mange penge) med at vente på medvind i de retninger hvor støjen skal bestemmes. I computermodellerne er der altid korrekt medvind i alle retninger - samtidig ;)
- Støjdæmpning. Hvis det viser sig, at støjbelastningen er over støjgrænsen skal rådgiveren ofte komme med et bud på en løsning, der dæmper støjen. Det kan være en støjskærm, dæmpning af støjkilde, flytning af støjkilder eller ændret drift. Når der er opbygget en SoundPLANmodel, er det forholdsvis hurtigt at komme med en løsning. Ved en direkte måling kan man starte med at vurdere og skønne, men ofte ender det alligevel i, at der skal opbygges en model i SoundPLAN®.
- Baggrundsstøj. Når man skal ud og måle støj, er det ofte en udfordring, at der er baggrundsstøj fra alt muligt andet (fx trafikstøj, fugle, græshopper), end det man skal måle på. Ved måling tæt på støjkilderne er problemet meget mindre end hvis man skal måle hos en nabo, langt væk fra virksomheden. Dvs. at direkte måling ofte skal udføres uden for normal arbejdstid fx om natten, hvilket er bøvlet for både støjmåleren og den borger, hvor målingen skal udføres. Det er både nemmest og billigst at udføre kortlægning i almindelig arbejdstid.
Slide 6/7

Fordele ved at måle direkte hos nabo
- Indendørs måling. Nogle gange er virksomhed og naboer placeret i samme bygning. Det er ikke muligt at lave en præcis bestemmelse af støjen, når den transmitteres gennem bygningsdele. I sådan en sag er det nødvendigt at måle.
- Tæt på støjkilden, i én retning og simpel drift. Hvis støjen skal bestemmes for støjkilder, der er indenfor 25-50 meter fra målepunktet, og det kun er relevant at bestemme støjen i én retning kan det være effektivt at måle, især hvis virksomheden kun har én driftstilstand. Fx kan det ofte være fordelagtigt at måle støjen i en situation med en villa-varmepumpe, hvor støjen skal fastlægges i skel til en nabo, og et evt. tonetillæg kan være afgørende.
- Tone- eller impulstillæg. Ved fastlæggelse af støjbelastning skal støjen tillægges en "straf", hvis der er tydeligt hørbare toner eller impulser i støjen. Tillægget kan kun fastlægges præcist ved at måle/observere direkte hos naboen. Ved direkte måling kan støjbelastningen (støjniveau + evt. straf) bestemmes i én arbejdsgang.
- Kompliceret eller ukendt drift. Beregninger er kun retvisende, hvis de kildestyrker og anden information, der anvendes er korrekte. Dvs. at man skal have ordentligt styr på støjkilder, drift og transmissionsveje. Ved en direkte måling måler man på støjen i målepunktet, også hvis det ikke er muligt at få styr på støjkildernes placering, drift og transmissionsvejen.
- Orienterende måling. Direkte måling er ofte nyttigt til "orienterende måling", hvor en tilsynsmyndighed ved en kort måling skal afgøre om der er grundlag for at give et "undersøgelsespåbud" og dermed kræve en mere grundig fastlæggelse af støjbelastningen, dokumenteret i en rapport mærket "Miljømåling - ekstern støj".
Slide 7/7


